Windows 10
Med introduktionen af Windows 10 har mange Windows 7 og Windows 8.1 brugere bemærket der i den seneste tid er dukket et lille hvidt Windows logo op i nederste højre hjørne af process-linjen.
Dette signalerer begyndelsen på Microsofts Windows 10 og udgivelsen af denne.
Microsoft har lovet alle der allerede har en PC med Windows 7 eller Windows 8/8.1 at de kan opgradere gratis til Windows 10 – så længe de gør det inde for det første år. Umiddelbart er der mange der vil springe på Windows 10 toget med det samme for at få del i det fordelagtige tilbud.
Det er umiddelbart et rigtigt godt tilbud, når man tænker på at en ny licens står til normalt mellem 750kr til 1400kr inkl. moms for den største pakke.
Her er et par lette tips til hvordan du kommer igennem opgraderingen til Windows 10 smertefrit:
- Husk backup – under normale forhold får du dine filer og programmer med over i den nye version, men der kan dog altid gå noget galt der gør det guld værd at have en backup så man altid kan gå tilbage og prøve igen.
- Vær sikker på at alle dine programmer på din PC er opdaterede, dette gør det nemmere for Windows at vurdere om dine programmer kan kopieres med over i den nye version uden problemer.
- Da Windows 10 er fundamentalt anderledes end f.eks. Windows 7 når det kommer til gendannelse af computeren, anbefaler vi altid at have mindst 1 kopi af dine recovery diske, hvis du skal installere Windows igen.
- Check evt. om der er drivere til Windows 10 på din computer producents supportside, da dette er en rigtig god indikation på at din PC er kompatibel.
- Tag dig god tid – dette er rigtig vigtigt, da en opgradering normalt sagtens kan tage ca. 1 time på en computer med en normal harddisk – computere med SSD/Solid State Drive kan normalt nøjes med 20 minutter. (Har du brug for mere hastighed på din bærbar, kan du kontakte os for et rigtigt godt tilbud på installation af SSD harddisk).
- Hvis du går mere op i stabilitet end i at have det nyeste, kan vi også anbefale at vente en 3-6 måneders tid, så de fleste fejl er rettet og dine programmer virker inden du opgraderer til Windows 10.
Ellers er der ikke mere tilbage en at sige god opgradering og rigtig god fornøjelse!
Update! 05-10-2016 : Hvis du ikke nåede at få Windows 10 på computerne af en eller anden årsag, kan det stadig nås hvis man vælger at geninstallere Windows, da Windows 10 installationsmediet stadig godtager Windows 7, 8, 8.1 produktnøgler ved installationen.
Venlig Hilsen
Arufu IT-Support
P.S.
Hvis du har opgraderet, kan du altid fortryde opgraderingen de inde for første 30 dage da windows 10 gemmer en kopi af din gamle installation – kontakt os for mere info.