Udviklingen er ved at være klar til at vi kan tilbyde support af mobile enheder med Logmein Rescue, som vi bruger til support af vores kunder. HTC har med den seneste opdatering valgt at installere Logmein Rescue med deres update Android version 4.0.4 navnlig til deres HTC One serie (One S, One V og One X).
Dette betyder at kunder der for fremtiden ringer angående deres android mobiltelefon eller tablet/ Pad vil få hjælp meget hurtigt og nemt.
Dog vil dette også være muligt på iPhone og tidligere versioner af Android, ved installation af app’en Logmein Rescue med det blå ikon.
Til orientering skal vi desværre også informere om at der er fup-firmaer der benytter dette til at høste data fra mobile enheder, ved at ringe tilfældige personer op og sige at de ringer fra f.eks. Microsoft eller Google og at de har opdaget et problem på din PC, Mac eller mobile enhed – i sådan situation vil vi råde til at man bare lægger på, da hverken Apple, HTC, Microsoft eller Google har adgang til at se hvilket helbred din digitale enhed har eller ikke har.
Ellers er der bare tilbage at sige, God sommer!
Venligst
Arufu It-support